Klassisk musik i Viborg kommune
Klassisk i Viborg er Viborg Kommunes klassiske musiktilbud for alle borgerne i Kommunen. Viborg Kommune ønsker et mangfoldigt og frodigt kulturliv, hvor kvalitet og formidling er i højsædet, og hvor den klassiske musik fremført live af de bedste kunstnere er tilgængelig for alle.
I forbindelse med nedlæggelsen af Det Jyske Ensemble besluttede Kulturudvalget at bibeholde den kommunale bevilling til klassisk musik og nedsætte en bestyrelse, som træffer beslutning om anvendelsen af disse midler ud fra det såkaldte armslængdeprincip.